Tennis rekorder og andre tennis fakta

serve(re)t over (inter)net fra www.tennis.dooley.dk

served over the (inter)net from www.tennis.dooley.dk

Vidste du at...
 © Tennis nettet er en tennis webside i Danmark


- den hidtil længste kamp i professionel tennis var 1. runde kampen i Wimbledon mellem Nicolas Mahut og John Isner den 22., 23. og 24. juni 2010. Den varede 183 partier og tog 11 timer og 5 minutter. Det 5. set gik over 138 partier og tog mere end 8 timer og 11 minutter. De første 118 partier af 5. set, spillet den 23. juni, varede 7 timer og 6 minutter, hvilket er længere end hele Nelson-Hepner kampen og alle andre tenniskampe i historien. Det er både det længste spil og flest partier på en dag i en tenniskamp. Kampens resultat blev John Isner-Nicolas Mahut: 6-4,3-6,6-7(7-9),7-6(7-3),70-68.
2010-07-07 © Tennis nettet
- det længst kendte parti varede 31 minutter, hvor der 37 gange stod á 40 i singlekampen mellem Anthony Fawcett og Keith Glass, 26. maj 1975.
2004-06-03 © Tennis nettet
- den længste kamp i en turnering var, frem til juni 2010, kampen mellem Vicky Nelson og Jean Hepner i Richmond, VA i Oktober 1984. Bolden blev spillet 643 gange over nettet. Den 6 timer og 22 minutter lange match blev vundet af Nelson 6-4,7-6. Den sluttede med en 1 time og 47 minutter lang tiebreak, 13-11, hvor bl.a. 1 point tog 29 minutter.
2004-06-03 © Tennis nettet
- den længste tiebreak var 26-24 i det fjerde og afgørende sæt i første runde af mændenes double i Wimbledon den 1. Juli 1985. Jan Gunnarsson (Sverige) og Michael Mortensen (Danmark) slog John Frawley (Australien) og Victor Pecci (Paraguay) 6-3, 6-4, 3-6, 7-6.
2004-07-23 © Tennis nettet
- det eneste kendte eksempel på et 'Golden set' (at vinde et sæt 6-0 uden at miste et eneste point, d.v.s. at vinde 24 point i træk) i professionel tennis opnåede Bill Scanlon (USA) mod Marcos Hocevar (Brasilien) i første runde af "WCT Gold Coast Classic" i Del Ray, FL den 22. februar 1983. Scanlon vandt kampen 6-2, 6-0.
2004-07-23 © Tennis nettet
- den hurtigste serv, man har målt havde en hastighed på 262,8 km/t og blev servet i 1931 af amerikaneren William Tatum 'Big Bill' Tilden.
2004-06-22 © Tennis nettet
- den hurtigste serv, man har målt med moderne udstyr er p.t. på 249,4 km/t (155 mil/timen) og er slået af amerikaneren Andy Roddick den 27. september, 2004 i Davis Cup matchen mod Hvidrusland. Roddick spillede mod Vladimir Voltchkov. Serven var et servees!
2005-01-11 © Tennis nettet
- Verdensrekorden for flest tennis bolde holdt i munden på en hund er 5 bolde. Det lykkes for Augie, en golden retriever, en del af Miller famillien i Dallas, Texas, USA, at holde 5 standard størrelse tennis bolde den 6. Juli 2003.
2004-09-26 © Tennis nettet
dog with tennis
- en hurtig serv er 246,2 km/t og er slået af amerikaneren Andy Roddick i Stella Artois turneringen i Queen's Club, London, UK, den 11. juni, 2004.
2004-09-26 © Tennis nettet
- Grand Slam opnås når du inden for 12 måneder vinder verdens fire fornemste singlemesterskaber; Wimbledon, US open, Australian open og French open.
2004-06-22 © Tennis nettet
- Grand Slam i samme kalender år er igennem tiden vundet af Maureen Connolly (USA) i 1953, Margaret Court (AUS) i 1970 og Steffi Graf (GER) i 1988.
2006-08-27 © Tennis nettet
- Golden Slam eller Golden Grand Slam består i at vinde alle 4 grand slam turneringer, samt guldmedalje ved sommer olympiaden i tennis, i det samme kalenderår. Indtil videre har kun een spiller opnået dette: Steffi Graf i 1988.
2004-09-09 © Tennis nettet
- Career Grand Slam opnår man ved at vinde alle 4 grand slam turneringer i løbet af ens karriere som aktiv tennis spiller. 5 kvindelige spillere har opnået dette; Margaret Court (1960-1971), Chris Evert (1974-1986), Martina Navratilova (1983-1988), Steffi Graf (1987-1999), Serena Williams (2003-2010). 7 mandlige spillere har opnået dette; Fred Perry (1933-1935), Don Budge (1937-1938), Rod Laver (1960-1962), Roy Emerson (1961-1964), Andre Agassi (1992-1999), Roger Federer (2003-2009), Rafael Nadal (2005-2010).
2010-09-14 © Tennis nettet
- De fleste Grand Slam titler vundet er 16 af Roger Federer, efterfulgt af 14 til Pete Sampras, 12 til Roy Emerson, 11 til Rod Laver og Bjorn Borg og 10 til Bill Tilden.
2009-07-05,2010-11-11 © Tennis nettet
- Det største antal matches vundet i træk har Martina Navratilova med 74 kampe i 1984. Hos herrerne har Bjørn Borg vundet 49 kampe i 1978.
2005-04-12 © Tennis nettet
- Det største antal gruskamp sejre i træk er 125 hvilket Chris Evert vandt i perioden august 1973 til maj 1979. Sejrsrækken blev brudt af Tracy Austin i en semifinale i Rom.
2007-01-14 © Tennis nettet
- De fleste antal uger ialt som verdenranglistens nummer 1 er 286 uger og indehaves af amerikaneren Pete Sampras med start i 1993. Han sluttede det første år ved at sætte ny ATP rekord som den første spiller der servede mere end 1000 serveesser i en sæson.
2007-02-26 © Tennis nettet
- Det længste antal uger i træk som verdenranglistens nummer 1 er 237 uger (4,5 år!!) og indehaves af schweizeren Roger Federer. Den 2. februar 2004 blev han nummer 1 og var på førstepladsen uafbrudt til og med den 11. august 2008. Ialt har Roger Federer p.t. været 285 uger på ATP turens førsteplads.
2010-06-07 © Tennis nettet
- Det længste stræk en spiller har deltaget i international turneringer indehaves af Jean Borotra, Frankrig, født 13. August 1898. Han spillede alle af de 2 årlige turneringer mellem "International Club of France" og "I.C. of Great Britain" fra den første i 1929 til hans match nummer 100 i Wimbledon den 1-3. November 1985. I den turnering spillede han mixdouble mod Kitty Godfree (Great Britain). Begge var tidligere Wimbledon single vindere, og have en alder af henholdsvis 87 og 88 år.
2006-01-19 © Tennis nettet
- Davis Cup, der er tennis landskampe for herrer, blev lanceret i 1900 af den amerikanske spiller Dwight Davis. Først hed turneringen "the International Lawn Tennis Challenge Trophy". Kun USA og Storbritanien deltog i starten, men sidenhen er deltagelsen vokset til over 100 nationer. Davis Cup er opdelt i World Group (16 lande) samt i 3 "World Group competitions: American, Euro-African and Asia-Pacific".
2004-06-23 © Tennis nettet
- Federation Cup, der er tennis landskampe for damer, blev lanceret i 1963, i anledning af det internationale tennis forbunds 50 års jubilæum. Ideen kan spores tilbage til 1919, hvor Mrs Hazel Hotchkiss Wightman fremlagde konceptet for damernes turnering. Ideen blev afvist og hun lancerede et trofæ i 1923 for en årlig konkurrence. Mrs Nell Hopman, gift med den australske Davis Cup legende Harry Hopman, tog senere Mrs Wightman's originale ide op. I 1962 blev ITF endelig overbevist om berettigelsen, 40 år efter Wightman's ide om en damernes Davis Cup.
2004-06-23 © Tennis nettet
- Tennis Masters Cup, den sidste turnering i sæsonen for herrer, blev lanceret i 1970, og spilles i forskellige værtsbyer 2 år ad gangen.
2004-06-23 © Tennis nettet
- Den åbne æra i international tennis startede i 1968 da Grand Slam turneringerne tillod at professionelle spillere deltog i turneringer. Indtil da var det kun tilladt for amatør spillere at deltage i officielle tennis turneringer.
2010-01-25 © Tennis nettet
- det græske spil "sfairistiki" blev spillet i det 5. århundrede før kristus, hvor spillerne skulle ramme en lille bold med deres hånd eller skulder. Ifølge litterære kilder, udviklede "sfairistiki" sig til et spil der ligner moderne tennis, hvor spillerne skulle bruge en lille træplade, bundet omkring underarmen, til at ramme bolden med.
2004-06-15 © Tennis nettet
- den moderne form for tennis er udviklet af et indendørs spil, som udøvedes i Frankrig omkring midten af det 11. århundrede. "Field tennis" er nævnt i et Engelsk magasin - Sporting Magazine - 29. September 1793. Den tidligste klub for spillet, som blev kaldt "pelota" eller "lawn rackets", var "the Leamington Club" grundlagt i 1872 af Major Harry Gem. Det tidligste forsøg på at kommercialisere spillet blev forsøgt af Major Walter Clopton Wingfield (1833-1912) som patenterede en form kaldet 'sphairistike' den 23. Februar 1874. Det blev ret hurtigt kendt som "lawn tennis".
2004-06-15 © Tennis nettet
- p.t. ubekræftede rygter og/eller bare gode historier om tennis:
tennis on head
2010-09-16 © Tennis nettet
Tennis rekorder og andre tennis fakta - indsamlet, oversat, bearbejdet og præsenteret af © Tennis nettet - Tom Kjeldsen.

© Tennis nettet - en Dansk tennis side - Vi gør vor yderste for at alle får en god oplevelse ved at bruge vores websider. Siderne er optimeret til alle browsere eller weblæsere vi kender eller hvad du måtte bruge til at se Tennis nettet's websider. Oplever du problemer eller har kommentarer, ideer til websiderne og deres brug og indhold, tøv da ikke med at kontakte os -

Valid HTML 4.01! Overholder standarden CSS 2! PeakCounter